Digitalisering og vilde visioner er altafgørende, hvis man som virksomhed vil sikre sig en plads på morgendagens verdenskort.

Verdensmål som vækst- og innovationsmotor

8. februar 2019

Mange virksomhedsledere taler om FN’s verdensmål, men hvordan får vi de ambitiøse verdensmål omsat til forretning?

Det er 3 år siden, at FN’s 17 verdensmål blev vedtaget af verdens regeringsledere. FN’s 17 verdensmål handler om at løse vores største udfordringer. At arbejde med at indfri verdensmålene kræver udvikling af nye teknologier, produkter, partnerskaber og løsninger med et større fokus på, hvad formålet med virksomheden er. Et formål, der er mere visionært end blot at skabe værdi for aktionærerne. 

Så hvad skal der til for at gå fra snak om ambitiøse mål til reel handling og nytænkning i jeres virksomhed? 

Innovation i et spændingsfelt mellem vilde visioner, teknologier og kultur

Hvordan kan vi have vilde visioner for fremtiden, tænke smartere, mere bæredygtigt og mere effektivt? Hvordan kan vi omsætte nye teknologier til konkrete løsninger? Vejen dertil går gennem visioner og kultur. Vi skal forstå teknologier, og hvordan vi kan koble teknologierne på nye måder og skabe løsninger på konkrete udfordringer.

Der er en sammenhæng mellem virksomheders visioner, konkurrenceevne, innovation og digitalisering. 

En verden af forretningsmuligheder gemmer sig i verdensmålene

Hvordan griber I forretningspotentialerne i verdensmålene og hvordan gør I jer i stand til at se jeres virksomhed fra flere perspektiver og omsætte verdensmålene til nye forretningsmuligheder for jeres virksomhed? 

Innovation er helt essentielt for, at virksomheder skal kunne sætte kurs mod nye horisonter. Fremtidens forretningsmodeller bygger på komplekse teknologier og forretningsvisioner om at bidrage til noget større, større end blot profit. Digitalisering er altafgørende for konkurrenceevne og succes. Virksomheder er nødt til at arbejde systematisk med, hvordan innovation skal imødekomme visionerne. De har brug for tiltag og processer, der tager udgangspunkt i, hvor den enkelte virksomhed befinder sig. Virksomhedens vision  Det er med andre ord vigtigt, at virksomhedens vision omsættes til konkrete indsatsområder, som kan danne grundlag for nye forretningsmodeller, nye produkter, nye rutiner eller nye samarbejdsrelationer. En del af denne indsats kan realiseres ved at opstille mål, delmål og konkrete tiltag, der kan kan bidrage til virksomhedens innovation til fordel for verdensmålene. 

Find viden om FN’s 17 verdensmål her, baggrundsinformation, samt konkrete delmål og muligheder, der tilsammen kan understøtte en visionær og bæredygtig innovationsstrategi.

Det kan være en omfattende affære at gå i gang med at øge innovationshøjden, til gengæld er det også en investering som kan medfører store gevinster og ikke mindst bidrage til den altafgørende omstilling af virksomheden. En gevinst af digitalisering i virksomheden er bl.a. langt færre håndteringer af manuelle processer og dermed nye muligheder for at skabe, drive og udvikle innovationsprojekter i virksomheden. Med andre ord øge innovationshøjden!

Som virksomhedsejer eller leder kender du sikkert udfordringen i at skabe overblik over teknologilandskabet og sikre forståelsen for, hvordan teknologier spiller en nøglerolle for virksomhedens vækstplaner og innovative udvikling. Det kan være svært at sætte en kurs for virksomhedens fremtid. Ligeledes kan det være svært at konkretisere de nødvendige tiltag på den korte og på den lange udviklingsbane for virksomheden.

7 råd og overvejelser I kan starte med at forholde jer til

  1. Sæt fokus på, hvad innovation indebærer for jeres virksomhed, og hvilke kompetencer den kræver. 
  2. Er jeres innovationsstrategi og -indsats klart defineret over for ledere og medarbejdere?
  3. Er jeres organisation åben for ny viden og i stand til at identificere nye muligheder?
  4. Kortlæg, hvilke virksomheder og institutioner som vil kunne udfordre virksomheden, medvirke i udviklingsarbejdet, samt bidrage til implementeringen.
  5. Hvordan monitorerer og implementerer I innovationsmålene?
  6. Skab et overblik over de systemer og processer jeres virksomhed anvender i den daglige drift. Hvordan vil I prioriterer innovation i den daglige drift?
  7. Hvilke verdensmål (og delmål) matcher jeres virksomhedsvisioner? 

Skal I øge innovationshøjden? Trænger I til nye inputs og andre øjne på det, I arbejder med? Jeg udfordrer gerne jeres ambitioner og tilfører ny viden og forslag til konkrete tiltag i jeres virksomhedsudvikling.