Om Sentio Lab
Udforsk et ocean af nye teknologiske muligheder og innovation
I en verden, hvor digitale teknologier, innovation og bæredygtighed er afgørende konkurrenceparametre, står mange virksomheder over for udfordringen med at omsætte deres viden om digitalisering til konkret handling. Her træder vi ind.
Fra gode ledelsestanker til eksekvering
Siden vores grundlæggelse i 2009 har Sentio Lab været dedikeret til at hjælpe virksomheder med at navigere i den komplekse verden af nye teknologier og innovative forretningsmodeller. Vi tilbyder dybdegående indsigt i teknologier, trends og forretningstransformation, der er nødvendige for at imødekomme de nye krav fra kunder og markedet. Vi engagerer os aktivt i det konkrete arbejde med at eksekvere idéer og udforske partnerskabsmuligheder.
Samarbejde som nøgle til succes
Vi tror på, at innovation blomstrer gennem samarbejde. Sentio Lab skaber unikke partnerskaber mellem virksomheder, deep tech-startups og innovationsmiljøer, der ønsker at dele viden og eksperimentere med innovative forretningsmodeller og digitale løsninger.
Lavpraktisk tilgang i en højteknologisk verden
Vores mål er at styrke udviklings- og vækstgrundlaget for virksomheder ved at give dem overblik over relevante teknologier og trends samt synliggøre nye muligheder. Gennem skræddersyet, tværfaglig rådgivning og konsulentforløb tilpasser vi vores tilgang til netop jeres behov, så I kan opnå de bedste løsninger og realisere jeres fulde potentiale. Alt for mange transformations- og innovationsinvesteringer fejler på grund af manglende eksekvering. Vi går langt i vores samarbejder med kunder og tager gerne arbejdshandskerne på for at deltage aktivt i eksekveringen gennem programledelse og projektdeltagelse.
Lad os sammen udforske de mange muligheder, som digital teknologier og innovation kan bringe til jeres virksomhed.

Vi bringer mennesker, teknologier og forretning tættere sammen
De færreste er i tvivl om, at innovation og digital transformation er afgørende for produktivitet og vækst. Flere kan være i tvivl om, hvordan udviklingen eksekveres.

Anja Hoffmann: Senior Tech Rådgiver og Projektleder inden for Digital Transformation og Innovation
Med mange års erfaring fra tech innovation, er Anja en erfaren rådgiver og projektleder, der arbejder med strategiudvikling, digitalisering, partnerskaber og implementering af banebrydende teknologier som AI, IoT og automation. Med over 15 års rådgivningserfaring på tværs af forskellige industrier, har Anja specialiseret sig i at hjælpe produktions- og industrivirksomheder med at navigere i den komplekse verden af digitale forandringer.
Uddannelsesbaggrund
Anja har en uddannelsesbaggrund i B2B commerce med fokus på projektledelse, forretningsudvikling og kommercialisering af udviklingstiltag. Yderligere har Anja gennemført ekstrauddannelse inden for ledelse og innovation, bl.a. på Aarhus Universitet.
Kunder og samarbejdspartnere
Anja har haft både kortere og længere samarbejder med virksomheder som Novotek, Stena Recycling, H.P. Therkelsen, Vejdirektoratet, Schoeller-Plast Enterprise, IBM, Force Technology og Siemens, hvor hun har bidraget til innovative projekter og partnerskaber, der understøtter digital transformation.
Mentor og engagement i Deep Tech- og innovationsøkosystemer
Som mentor for deep tech-virksomheder i DTU Science Park og DTU Skylab, arbejder Anja med programmer inden for BioTech, MedTech og dual-use teknologier. I sit udvalgsarbejde i IT-Branchens Policy Board for NewTech, bidrager Anja til udviklingen af strategier, der involverer de nyeste teknologier.
Som dommer hos Fonden for Entreprenørskab ved Tech Innovation Programmet, og medlem af det nationale advisory board hos Pioneer Centre for AI, arbejder Anja aktivt med at fremme innovative løsninger i tech-sektoren. Hun arbejder også i flere advisory boards, alle fokuseret på ledelse af udviklingsprojekter og nye samarbejdsmodeller for vækst og innovation. Endelig er Anja mentor i NATO Diana-programmet, som støtter virksomheder inden for defence tech og innovation.
Ekspertområder
-
Innovation og forretningsmodeller
-
Digital transformation og automation
-
Kommercialisering af nye teknologier (AI, 3D print, IoT, BioTech, Dual Use-teknologier)
-
Go-to-Market strategier
Lad os tage en snak! Hvis du ønsker at vide mere om, hvordan jeg kan bidrage til jeres arbejde med digital transformation og innovation, er du velkommen til at kontakte mig.
Virksomhedsudvikling i en foranderlig verden
I den digitale økonomi spreder nye teknologier og kundekrav om bæredygtighed sig hurtigere end nogensinde før, hvilket udfordrer virksomheders reaktions- og innovationsevner.
​
Flere danske SMV'er kan arbejde for at styrke deres "teknologi-scouting" blandt andet gennem etableringen af nye partnerskaber eller advisory boards for digitalisering og innovation.
​
Verden er foranderlig. Ledere skal løbende reagere på de konstante forandringer, hvis deres virksomheder skal være konkurrencedygtige - forandringer, som kan have stor indflydelse på produktionsformer, processer, forsyningskæder og forretningsmodeller.
​
Innovative virksomheder er dem, som formår at opfange tendenser i omverdenen og omsætte dem i praksis til nye muligheder.
​
Sammen kan vi sætte strøm til en bedre fremtid.

